BRYLLUPSFOTOGRAFERING

Kærligheden er en magisk kraft, som forener to hjerter i en evig forbindelse. Brylluppet symboliserer den ubrydelige kærlighed imellem jer og det fortjener at blive foreviget, så I gennem hele livet kan se tilbage på jeres minder fra fejringen af jeres unikke forbundethed.

For når dagen er ovre, kagen er spist, blomsterne er tørret ind og vinen er drukket, så er jeres bryllupsbilleder det mest konkrete I står tilbage med - som en tidskapsel fyldt med alle jeres minder, som bare bliver lidt mere tydelige, når de står smukt og visuelt som en fortælling båret af følelse og nærvær.

MIN TILGANG SOM JERES BRYLLUPSFOTOGRAF

For mig er det en ære at få lov til at dokumentere jeres store dag og fange alt det, som I måske ikke selv ser. Jeg sætter stor pris på at få lov at opleve jeres fantastiske kærlighedshistorier og blive inviteret ind i jeres dyrebare rum.

Min fornemmeste opgave er at forevige store og små øjeblikke, så I altid vil huske kærligheden, glæden, nærværet og alle de rørerende momenter - imellem hinanden og jeres gæster. Det gør jeg bedst, når jeg agerer fluen på væggen, mens jeg stille går rundt og observerer. Jeg bestræber mig på at være så usynlig som muligt, så hverken I eller jeres gæster oplever mig som forstyrrende.

BRYLLUPSGALLERI

Gå på opdagelse i noget af mit arbejde i galleriet herunder og få fornemmelsen af, hvordan jeg fanger magien, stemningen og kærligheden.