HANDELSBETINGELSER

Fotograf Cecilie Tornelund
v/ Cecilie Tornelund
CVR: 44543680
Knudlundvej 14, 8653 Them

24943557
cecilie@tornelund.dk

Følgende betingelser er gældende for alle aftaler indgået med Fotograf Cecilie Tornelund, medmindre andet er skriftligt aftalt, og er udarbejdet under hensyntagen til begge parters rettigheder og forpligtelser.
Jeg ønsker samarbejder, der bygger på gensidig tillid og respekt.

1. Ydelser

Fotograf Cecilie Tornelund tilbyder primært fotografiske ydelser inden for de forskellige genrer, som er angivet her på hjemmesiden. Det er altid muligt at forhøre sig vedrørende andre typer fotografering.
Alle opgaver aftales individuelt og skriftligt, så rammer, forventninger og deadlines er tydelige for begge parter.

2. Priser og betaling

Ved booking af en fotografering fastsættes en pris, som er gældende for den specifikke ydelse. Bookes en fotografering til en fast pris og der senere sker prisændringer, vil prisen på den gældende booking ikke påvirkes.
Er der ikke betalt bookinggebyr før en prisændring, vil fremtidige bookinger takseres til ny pris.

Betalingsfristen er 8 dage efter fakturadato med mindre andet er aftalt skriftligt.
Specifikke betalingsfrister, ratebetalinger m.v. aftales ved booking.
Ved betaling efter forfald tilskrives der renter på 0,81%, pr. påbegyndt måned, samt et gebyr på 100,00 DKK

3. Booking, ændringer og aflysninger

Når en ydelse er booket eller en ordrebekræftelse er godkendt via mail, betragtes aftalen som bindende.

Ved booking af bryllupper betales et depositum på 20% inkl. moms af det samlede beløb. Datoen er først endeligt reserveret, når depositummet er betalt. Depositummet fungerer som en sikkerhed for begge parter.
Et depositum kan IKKE refunderes, hvis en fotografering aflyses med mindre, at Fotograf Cecilie Tornelund er nødsaget til at aflyse fotograferingen.

I tilfælde af, at Fotograf Cecilie Tornelund ikke kan møde op og fuldføre opgaven som aftalt pga. en skade, sygdom, ulykke eller lignende, som er udenfor min kontrol, vil jeg gøre alt i min magt for at hjælpe med at finde en afløser. Det fulde beløb refunderes, men der vil ikke kunne kræves yderligere erstatning. Fotograf Cecilie Tornelund kan ikke garantere et prismatch ved en eventuel afløser.

4. Levering af billeder

Billeder leveres i overensstemmelse med den aftale, som går forud for booking.

Digitale fotos leveres altid i høj opløsning (300 ppi) i standard farveprofilen sRGB. Der er mulighed for at få leveret digitale billeder skaleret til web og andre formater.
Såfremt kunden ønsker at få printet digitale fotos hos en printleverandør, som printer i AdobeRGB, kan alle digitale billeder leveres i denne farveprofil.

Når billederne er leveret skal kunden gennemse billederne og vende retur med eventuelle ønsker til ændringer inden for 5 hverdage. Herefter anses leverancen som værende godkendt.
Når billederne er downloadet anses de som værende godkendt og ændringer kan kun ske mod et gebyr.

Det er kundens eget ansvar at opbevare de leverede billeder.
Fotograf Cecilie Tornelund opbevarer færdige digitale fotos i en digital cloud-løsning i 1 år, men sletter alle råfiler 4 måneder efter fotograferingen har fundet sted med mindre, at andet aftales.

5. Justeringer og ekstraarbejde

Mindre justeringer i henhold til billedbehandling inden for det aftalte omfang er inkluderet i prisen. Større ændringer afregnes separat efter gældende timepris.

6. Tekniske fejl m.v.

I tilfælde af, at alle digitale filer går tabt, bliver stjålet eller ødelagt af årsager udenfor min kontrol, inklusiv, men ikke begrænset til harddiskfejl, kamerafejl og lignende, vil hele beløbet blive tilbagebetalt. Der vil ikke blive udbetalt nogen yderligere form for erstatning.

I tilfælde af, at dele af digitale filer går tabt, bliver stjålet eller ødelagt af årsager udenfor min kontrol, inklusiv, men ikke begrænset til harddiskfejl, kamerafejl og lignende, vil et beløb, der er proportionelt i forhold til tabet tilbagebetales.

Fotograf Cecilie Tornelund tager altid alle forholdsregler for at undgå fejl.

7. Ophavsret

Alle billeder fotograferet af Fotograf Cecilie Tornelund, er beskyttet af ophavsretsloven, jf. dansk lovgivning. Det betyder, at jeg har alle rettighederne til billederne. I har som kunde brugsret over billederne, hvilket betyder, at I frit må printe billederne samt dele de redigerede billeder på sociale netværkssider, jeres egen hjemmeside, blogs osv. Det er ikke tilladt at videresælge eller benytte billederne i kommercielle sammenhænge uden skriftlig tilladelse fra mig.

Såfremt billeder fotograferet af Fotograf Cecilie Tornelund anvendes i strid med gældende vilkår, vil den eller de ansvarlige parter blive opkrævet et gebyr, der står i forhold til overtrædelsens omfang.

Hvis kunden ønsker at erhverve rettighederne til billederne, kan dette ske mod et gebyr og ved indgåelse af en skriftlig aftale.

Fotograf Cecilie Tornelund deler udelukkende billeder på sine egne sociale platforme, sin egen hjemmeside og i forbindelse med markedsføring såfremt kunden har givet skriftligt samtykke hertil.

8. Datahåndtering og lovgivning

Kunden er ansvarlig for, at indsamling, behandling og opbevaring af data sker i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder Databeskyttelsesforordningen (GDPR) samt eventuelle krav i NIS2-direktivet.
Fotograf Cecilie Tornelund påtager sig intet ansvar for kundens overholdelse af gældende databeskyttelses- og sikkerhedsregler.

Eventuelle personoplysninger behandles alene i det omfang, det er nødvendigt for opgavens udførelse, og i overensstemmelse med gældende regler om databeskyttelse og respekt for privatlivets fred