ET TOMT RUM

2025

Hvad sker der egentligt, når man tilbringer fire timer i et tomt rum med en fremmed person og et kamera med et fast objektiv - helt uden rekvisitter, flash og forstyrrelser?

Andrea, som den modige fremmede, der havde meldt sig til mit eksperiment, dukkede åbentsindet op i det tomme, flisebelagte lokale - villig til at undersøge dette spørgsmål sammen med mig.

Aldrig havde vi mødt hinanden, men samtalen flød ubesværet og både det personlige og det fysiske rum mellem os blev tydeligt mindre, som tiden gik. I al fortrolighed delte vi stort og småt imens, at jeg fotograferede Andrea midt i grinene, i følelserne og i stilheden.

Der opstår interessante forbindelser, når vi tager os tid til hinanden og tør være nysgerrige. Og netop i det rum – hvor tryghed og tillid får lov at vokse – bliver det muligt at skabe et portræt, der er ærligt og ægte.

Næste
Næste

DAGENS SKØNHED