
ERHVERVSFOTOGRAFERING
Drømmer du om at styrke din visuelle identitet? Herunder kan du læse lidt om mulighederne for, hvordan jeg kan hjælpe dig. Kategorierne skal forstås som eksempler med henblik på at give dig et mere konkret indblik i, hvordan vi kan samarbejde.
Inden du booker mig til en fotografering, vil jeg gerne lære dig og dit brand at kende, så jeg bedst muligt kan hjælpe dig med at skabe den visuelle profil, som du drømmer om. Derfor holder vi altid en afklaringssamtale, hvor vi afdækker dine ønsker og behov. Hvis det er relevant for den type fotografering, der passer bedst til dig eller jer, taler vi om lokation, tøjvalg, rekvisitter, farvetema og andre vigtige elementer.
Kontakt mig for en uforpligtende samtale og fortæl mig om dine tanker og ideer - vi kan helt sikkert finde en løsning, der passer til dine eller jeres behov.
Alle priser er eksl. moms.

Det personlige portræt
Er du ansigtet udad til i din virksomhed og ønsker du at udtrykke din personlighed gennem billeder, der afspejler din passion og tilstedeværelse i dit virke? Så kan det personlige portræt måske være noget for dig. Her er vi kreative sammen og leger med forskellige udtryk, som harmonerer med dine værdier og budskaber.
En fotosession som denne vil typisk vare mellem 1,5 til 3 timer. Prisen afhænger selvfølgelig af opgavens omfang og er derfor vejledende.
Se et eksempel på en lignende case her.

Branding
Trænger dit brand til et visuelt løft med en rød tråd, der bidrager til genkendelighed, som gør dig bemærket og tiltrækker netop din målgruppe?
Måske sælger du produkter eller ydelser, som du ønsker fremstillet på en særlig måde, der fortæller historien om dit arbejde og dine varer. Så kan en brandingfotografering være noget for dig og din virksomhed.
En fotosession som denne tager mellem 2 til 5 timer alt efter din virksomhedstype og omfanget af billeder. Prisen afhænger selvfølgelig af opgavens udstrækning og er derfor vejledende.

Reportage & event
Ønsker du at visualisere din proces, invitere dine kunder bag kulissen, få mulighed for at anvende storytelling aktivt i din markedsføring og skabe et stærkere tillidsbånd til din målgruppe?
Eller har du et event, som du gerne vil have foreviget gennem autentiske og stemningsfulde billeder, der fortæller en særlig historie? Så er en reportage- eller eventfotografering måske det, du har brug for.
Reportagefotografering tager mellem 1 til 4 timer ad gangen og kan sagtens foregå over flere dage med ugers eller måneders mellemrum. Det afhænger af dit projekt.
Eventfotografering varer mellem 3 til 8 timer afhængigt af eventets omfang og varighed.
Prisen afhænger selvfølgelig af opgavens omfang og er derfor vejledende.